Spring til indhold
Min side

Hvad er et testamente? 

Et testamente er et juridisk bindende dokument, hvori du kan bestemme, hvordan din formue og værdier skal fordeles, når du går bort. 

I et testamente kan man blandt andet vælge at begunstige sin ægtefælle, så denne kan bibelholde samme levestandard, men også for ugifte samlevende kan et testamente være en fordel, da man i sidstnævnte tilfælde ikke arver efter hinanden. Herudover kan man blandt andet, efter ønske, gøre sin arv til særeje eller båndlægge arven.

Når en af de nærmeste går bort

Det kan være svært at vide, hvad man skal stille op, når en af de nærmeste går bort.

Med et testamente sikrer I blandt andet, at I ved hvordan og på hvilke vilkår jeres arv fordeles, men også at den længstlevende kan bibeholde dem samme levestandard uden at skulle gå fra hus og hjem.

Med et testamente fra HELP kan du sikre dig og dine nærmeste, og du bliver rådgivet af faglige eksperter, som kan hjælpe med at sikre dig bedst muligt efter dine behov.

Ugifte samlevende

Som ugifte samlevende arver I ikke efter hinanden, og det gælder uanset hvor længe I har været samlevende, og uanset om I har fælles børn.  

I har dog mulighed for at oprette et testamente, hvor I begunstiger hinanden. På den måde arver I efter hinanden, selvom I ikke er gift.

I skal dog være opmærksomme på, at den længstlevende ikke kan sidde i uskiftet bo, og at der skal betales en arveafgift på 15 %. Det kræver, at I er gift, hvis I skal sidde i uskiftet bo og arve uden betaling af arveafgift. 

Hvordan kan HELP hjælpe dig?

Hos HELP Forsikring tager vi dig i hånden og skræddersyer et testamente alt efter dit behov og dine ønsker, hvad enten du er gift eller ugift samlevende, og om du har børn eller ej.

Dette gør vi gennem en overskuelig og transparent juridisk rådgivning, hvor du i samarbejde med vores jurister sikrer, at du er helt afklaret med din retsstilling. 

Læs også

Uskiftet bo - rådighed og misbrug

Hvorfor skal man lave et testamente?