Spring til indhold
Min side

Hvad er et ID-tyveri?

Identitetstyveri er, når én person anvender en andens personoplysninger (f.eks. navn, CPR-nr., mailkonto) eller identitetsbeviser (f.eks. kørekort, sygesikringsbevis) uden tilladelse til at opnå en økonomisk gevinst.

Misbrug af personoplysninger med henblik på chikane hører ikke herunder. Det samme gælder misbrug af betalingskortoplysninger til at trække penge på den pågældendes konto.

Det betragtes som almindelig tyveri og ikke som identitetstyveri.

Med ID-tyveri fra HELP får du 

  • Hjælp og rådgivning til hvordan du kan undgå et identitetstyveri.
  • Hjælp og rådgivning til at stoppe et identitetstyveri.
  • Hjælp og rådgivning til at anmelde sagen til politiet.
  • Hjælp og rådgivning til at afvise krav overfor kreditorer
  • Retshjælp til at føre din sag overfor kreditorer, banker etc.

Specialiserede jurister står klar til at hjælpe dig

Ved du ikke, hvad du skal gøre, hvis du bliver udsat for krænkende adfærd eller identitetstyveri på nettet?

Mange danskere kender ikke deres rettigheder og ved derfor heller ikke, hvad de skal stille op, hvis de ender i sådan en situation. 

I den situation er det godt at have jurister på din side. Det har du hos HELP.

Hvad kan du selv gøre?

  • Undlad at opgive personlige oplysninger, som f.eks. CPR-nr. i mails eller på sociale medier.

  • Sørg for ikke at opbevare alle dine personlige kort i samme pung. Hermed kan du forhindre, at kriminelle får adgang til f.eks. både CPR-nr. og konto oplysninger, og dermed får lettere ved at misbruge din identitet.

  • Undlad at smide fysiske breve i skraldespanden, hvor personlige oplysninger, som f.eks. CPR-nr. er synlige. Inden du smider breve ud, kan du f.eks. rive papiret itu eller overstrege de personlige oplysninger.

  • Tøm din fysiske postkasse jævnligt, så breve med personlige oplysninger ikke er tilgængelige for fremmede.

ID-tyveri - 5 gode råd fra juristen

Kontakt straks afsenderen af en regning/betalingspåkrav for varer eller tjenester, som du ikke har bestilt. Sørg for at have kopi af al korrespondance.

Sørg for at politianmelde forholdet straks. Hvis forholdet ikke er politianmeldt, kan det give problemer i forhold til bevisbyrden i en eventuel retssag om tilsidesættelse af en aftale, som identitetstyven har indgået på dine vegne. Sørg for at få en kopi af politianmeldelsen.

Sørg for at få spærret dine betalingskort og underret din bank om mistanken.

 

Sørg for jævnligt at holde øje med dine kontobevægelser for at tjekke, at der ikke bliver foretaget transaktioner, som du ikke selv har foretaget. Enhver mistanke skal anmeldes til banken.

Hvis du har mistanke om, at posten ikke kommer frem som normalt, skal du straks tage kontakt til PostNord Danmark for at få oplyst, hvilken adresse du er registreret på, og om der er nogen, der har meldt adresse ændring eller omadressering af posten.

Hvis skaden er sket og identitetstyven eksempelvis er lykkedes med at bestille varer på nettet eller oprettet et forbrugslån i dit navn, bistår juristen med at bestride kravene fra kreditorerne. Hvis en kreditgiver eller sælger af en vare ikke annullerer aftalen, kan det være nødvendigt med en civil retssag.

Her kan du få identitetstyveri forsikring

  • Bestil indboforsikring via Storstrøms Forsikring

    Bestil her

  • Bestil NetSikker Plus-abonnementet fra Telenor

    Bestil her

  • Bestil indboforsikring via PenSam

    Bestil her

  • Bestil indboforsikring via Købstædernes Forsikring

    Bestil her

Læs også

Malte blev misbrugt af identitetstyv i otte år

IT-ekspert: Det sidste, man skal gøre ved identitetstyveri, er at ignorere det

Nyttige Links

  • Kontakt politiet og anmeld forholdet. Det er vigtigt, at du kan dokumentere, at du har anmeldt skaden med det samme.

    Klik her

  • Spær dit NemID

    Klik her

  • Opret en kreditvarsel på borger.dk

    Klik her

  • Gå ind og tjek om der er optaget lån i dit navn.

    Klik her