Spring til indhold
Min side - anmeld sag

HELP Forsikring har netop vundet en fogedsag for en kunde der omhandlede misbrug af NemID

I sagen var en af vores kunder blevet ringet op af en person, der udgav sig for at være fra kundens tv-udbyder, og som fik kunden til at udlevere personfølsomme oplysninger, der gjorde det muligt at oprettet et lån i kundens navn på 45.000 kr. ved hjælp af NemID. Lånet var blot et blandt mange lån, ligesom kundens egen bankkonto også var blevet tømt. Afgørelsen er ganske interessant, da den fastslår, at man som udgangspunkt ikke bliver bundet af en aftale indgået med NemID, hvis man har været udsat for et identitetstyveri. Fogedretten udtalte, at det klare udgangspunkt i dansk ret er, at man ikke bliver aftaleretligt forpligtet af en aftale der uberettiget er indgået i ens navn uanset om aftaleparten er i god tro (falsk). Der kan dog rent undtagelsesvist opstå situationer, hvor man bliver aftaleretligt forpligtet alligevel hvilket følger af Højesterets kendelser af 8. januar 2019. I vurderingen heraf indgår bl.a., under hvilke omstændigheder tredjemand er kommet i besiddelse af indehaverens nøgle (brugernavn, adgangskode og nøglekort til NemID), om indehaveren har haft kendskab til, at tredjemand er kommet i besiddelse af oplysningerne, og om indehaveren har gjort, hvad der var muligt for at forhindre misbrug, fx ved at spærre sit NemID så hurtigt som muligt. I Højesterets kendelser af 8. januar 2019, havde personerne udleveret deres personoplysninger under omstændigheder der gjorde, at de havde været vidende om, at deres personoplysninger ville blive misbrugt og begge to fik også en økonomisk gevinst ud af det, hvorfor de var aftaleretligt forpligtet, selvom tredjemand havde anvendt deres NemID til at indgå låneaftalen. I den netop vundne sag var vores kunde derimod i god tro og blev snydt til at udlevere sine personoplysninger, ligesom kunden ikke fik en økonomisk gevinst ud af det, og reagerede hurtigt da identitetsmisbruget blev opdaget. Som noget nyt lagde retten endvidere til grund, at vores kunde havde været udsat for svig af tredjemand, og at banken ikke kan støtte ret på en sådan aftale, hvis banken indså eller burde indse, at der forelå svig eller udnyttelse jf. aftalelovens § 30 og 31. Retten slog dermed fast, at banken har et medansvar for at sikre, at der ikke bliver indgået en aftale med et falsk NemID, og at banken kan ende med det økonomiske ansvar, hvis den burde have indset, at der var tale om svig eller udnyttelse. Efter en samlet vurdering af sagen fandt retten, at sagen ikke kunne fremmes mod vores kunde.

HELP Forsikring har netop vundet en fogedsag om misbrug af NemID for en kunde, der var så heldig at have vores ID-tyveriforsikring, som blandt andet dækker udgifterne til juridisk bistand, hvis man bliver udsat for et identitetstyveri.

 

Sagen viser, at det er vigtigt at have en jurist til at repræsentere sig i sager om identitetsmisbrug, da sagerne ofte er mere komplicerede end man skulle tro, hvorfor man kan komme til at hæfte for et lån man aldrig har optaget, hvis ikke man får den rette hjælp. 

 

I sagen var en af vores kunder blevet ringet op af en person, der udgav sig for at være fra kundens tv-udbyder, og som fik kunden til at udlevere personfølsomme oplysninger, der gjorde det muligt at oprettet et lån i kundens navn ved hjælp af NemID.

 

Afgørelsen er ganske interessant, da den fastslår, at man som udgangspunkt ikke bliver bundet af en aftale indgået med NemID, hvis man har været udsat for et identitetstyveri.

Fogedretten udtalte, at det klare udgangspunkt i dansk ret er, at man ikke bliver aftaleretligt forpligtet af en aftale der uberettiget er indgået i ens navn uanset om aftaleparten er i god tro (falsk). Der kan dog rent undtagelsesvist opstå situationer, hvor man bliver aftaleretligt forpligtet alligevel hvilket følger af Højesterets kendelser af 8. januar 2019. I vurderingen heraf indgår bl.a., under hvilke omstændigheder tredjemand er kommet i besiddelse af indehaverens nøgle (brugernavn, adgangskode og nøglekort til NemID), om indehaveren har haft kendskab til, at tredjemand er kommet i besiddelse af oplysningerne, og om indehaveren har gjort, hvad der var muligt for at forhindre misbrug, fx ved at spærre sit NemID så hurtigt som muligt.

 

I Højesterets kendelser af 8. januar 2019, havde personerne udleveret deres personoplysninger under omstændigheder der gjorde, at de havde været vidende om, at deres personoplysninger ville blive misbrugt og begge to fik også en økonomisk gevinst ud af det, hvorfor de var aftaleretligt forpligtet, selvom tredjemand havde anvendt deres NemID til at indgå låneaftalen. I den netop vundne sag var vores kunde derimod i god tro og blev snydt til at udlevere sine personoplysninger, ligesom kunden ikke fik en økonomisk gevinst ud af det, og reagerede hurtigt da identitetsmisbruget blev opdaget.

 

Som noget nyt lagde retten endvidere til grund, at vores kunde havde været udsat for svig af tredjemand, og at banken ikke kan støtte ret på en sådan aftale, hvis banken indså eller burde indse, at der forelå svig eller udnyttelse jf. aftalelovens § 30 og 31. Retten slog dermed fast, at banken har et medansvar for at sikre, at der ikke bliver indgået en aftale med et falsk NemID, og at banken kan ende med det økonomiske ansvar, hvis den burde have indset, at der var tale om svig eller udnyttelse. Det er første afgørelse, hvor retten har lagt noget af ansvaret over på banken, hvilket er kærkomment.

 

Efter en samlet vurdering af sagen fandt retten, at sagen ikke kunne fremmes mod vores kunde.