Spring til indhold
Min side

Malte blev misbrugt af identitetstyv i otte år

Malte Prehns identitet på sociale medier var i flere år styret af en ukendt ”dobbeltgænger”. Politiet tog det ikke alvorligt, juridisk hjælp var der ikke noget af, og til sidst indledte han sin egen jagt på identitetstyven.

I april 2017 havde Malte Prehn fået nok. I et par år havde en anden – eller flere andre – levet som ham på sociale medier. Hele hans liv i tekst, film og fotos blev løbende stjålet og brugt på andre profiler. Malte Prehn var blandt andet kendt som ”Nikolaj Isaksen”.

Malte blev første gang opmærksom på, at en anden udgav sig for at være ham, da en pige kom hen til ham og hans kammerat på Roskilde Festival i 2015.

Jeg havde aldrig mødt hende før, men hun opsøgte mig som om, vi kendte hinanden og havde en relation. Og jeg havde været en idiot over for hende, fortæller han.

Det undrede ham meget, og han talte med kammeraten om den mærkelige oplevelse. I en periode efter Roskilde fik han flere henvendelser fra piger, der følte sig ført bag lyset og følelsesmæssig misbrugt.

Politiet kunne ingenting

I takt med at billedtyverierne fortsatte, steg frustrationen, irritationen og magtesløsheden. Malte kontaktede politiet, men da der hverken var tale om tyveri af penge, seksuelle krænkelser eller misbrug af cpr-nummer, var der ikke nogen hjælp at hente dér.

»Det var sat’me svært at finde hjælp nogle steder, og juridisk hjælp fra eksempelvis forsikringsselskaber havde været enormt fedt. Jeg manglede nogen, som kunne hjælpe mig, tage et ansvar og fortælle mig, hvad jeg skulle gøre. Nogen at kunne gå til,« forklarer han.  

Mistanker og skyldfølelse

”Nikolaj Isaksen” havde ikke kun stjålet Malte Prehns billeder. Han havde også stjålet fra Maltes venner, hans familie, hans kæreste og kærestens søster. Billeder, der gav profilen stor troværdighed hos ofrene og klart indikerede for Malte, at det var én, som kendte ham godt.

Det skabte en mistro.

Jeg gik længe og troede, at jeg var blevet hacket. Jeg skiftede adgangskoder til mine profiler nærmest hver måned. Jeg havde en ide om, at det måtte være en af mine venner, for det føltes som én, der kendte mig vanvittig godt.  Jeg blev mistroisk, og jeg tog mig selv i at tænke ”kan det være ham?”

”100 falske forelskelser”

Serien ”100 falske forelskelser” følger Maltes jagt på ”Nikolaj Isaksen”. Hvad han tror er en mindre gruppe kvinder, som er blevet snydt af Isaksen, viser sig at vokse til over 100. Omkring 10 af dem medvirker i serien, hvoraf enkelte fortæller, at de havde kontakt med ”den falske Malte” første gang i 2012.

»Jeg har fået rigtig meget god respons på serien. Folk er glade for, at der kommer fokus på det, og mange har skrevet om de samme oplevelser. De vil gerne have gode råd, men det er enormt svært at give, for der er virkelig ikke meget hjælp at hente. Derfor vil jeg gerne slå et slag for lovgivning på området,« forklarer han.

Kampen for lovgivning gav Malte og et par af de kvinder, der var blevet snydt, mulighed for at mødes med tre af Folketingets retsordfører. De gik derfra med lovning på at se på problemet.  

Selv om der ikke er sket noget konkret endnu, følte jeg, at der var hul igennem. Jeg var lettet og glad over, at der endelig var nogen, som havde lyst til at gøre en forskel og hjælpe. Det var en helt anden følelse end at tale med politiet. Vi må se, hvad der sker. Selvfølgelig skal vi have ret til at bruge sociale medier, men området skal også reguleres, så det ikke er lovligt at begå den slags identitetstyveri, forklarer han.

Tænk over, hvad du deler

Gør du noget anderledes i dag på dine sociale medier i forhold til før sagen med ”Nikolaj Isaksen”?

»Helt grundlæggende tænker jeg langt mere over, hvad jeg lægger ud. Af princip vil jeg heller ikke lade være med at lægge noget ud, for den frihed vil jeg have.«

Rigtig mange danskere har profiler på sociale medier. Hvad er dit bedste råd til dem?  

»At man ikke skal ignorere det, hvis man bliver udsat for identitetstyveri, men søge hjælp hos eksempelvis sin forsikring eller foreningen Digitalt Ansvar. Man skal også tænke over, hvem man skriver med, for det kan være hvem som helst uanset hvor ægte, det virker.« 

 

Læs også 

IT-ekspert: Det sidste, man skal gøre ved identitetstyveri, er at ignorere det