Spring til indhold
Min side - anmeld sag

Indflytning i lejelejlighed

Hvis udlejer lejer mere end ét lejemål ud, har udlejer pligt til at afholde et indflyngssyn. Hvis udlejer kun lejer ét lejemål ud, er der ikke pligt til at afholde indflytningssyn. Vi anbefaler dog, at der altid afholdes indflytningssyn så lejemålet stand kan konstateres og konflikter minimeres ved fraflytning.

Indflytning

Hvis udlejer lejer mere end ét lejemål ud, har udlejer pligt til at afholde et indflytningssyn. Hvis udlejer kun lejer ét lejemål ud, er der ikke pligt til at afholde indflytningssyn. Vi anbefaler dog, at der altid afholdes indflytningssyn så lejemålet stand kan konstateres og konflikter minimeres ved fraflytning.

Synet udføres som oftest med udgangspunkt i et skema (indflytningsrapport) hvor I sammen noterer lejemålets stand og de eventuelle fejl og mangler, der er ved indflytning. Man noterer typisk tilstanden af følgende herunder om det er nyistandsat, har tydelig slitage/skader m.m.:

Finder I fejl og mangler ved indflytningssynet kan udlejer enten vælge at udbedre de pågældende fejl og mangler, eller blot rapportere dem i indflytningsrapporten. Ved fraflytning hæfter lejer ikke for de skader, fejl og mangler, der er nedskrevet i indflytningsrapporten. Det er derfor uhyre vigtigt at være grundig ved indflytningssynet, da lejer på den måde kan sikre, at lejer ikke kommer til at hæfte for fejl og mangler, som allerede var der ved indflytning.

Som lejer er det vigtigt at tage del i gennemgangen og være opmærksom på, at de fejl og mangler, som konstateres, bliver noteret, da det er lejers depositum, der ved udflytning skal udbedre de fejl og mangler, som ikke er noteret under indflytningssynet.

 

Det er udlejers ansvar, at lejer får en fysisk kopi af indflytningsrapporten i forlængelse af indflytningssynet. Er lejer ikke til stede ved indflytningssynet eller vil lejer ikke kvittere for rapporten (fordi lejer er uenig i rapportens indhold), skal udlejer aflevere rapporten til lejer senest to uger efter indflytningssynet. Hvis udlejer ikke overholder denne frist, har udlejeren ikke krav på istandsættelse ved fraflytning - medmindre at skaderne skyldes misligholdelse som følge af lejers opførsel.

14-dages fristen

Det er vigtigt, at lejer gennemgår lejligheden grundigt i de efterfølgende dage efter indflytningssynet. Eventuelle nye opdagelser af yderligere fejl og mangler skal meddeles til udlejeren senest 14 dage efter lejeforholdets begyndelse. Det er en god idé at tage billeder af de fejl og mangler, som lejer opdager ved indflytningssynet og de efterfølgende 14 dage, så manglerne altid kan dokumenteres. Tag evt. billeder med dagens avis ved siden af, så du med sikkerhed kan dokumentere datoen for billedet.

Udlejere, der er forpligtet til at afholde indflytningssyn, men som undlader at gøre det, mister sin ret til at påberåbe sig mangler ved ejendommen. Den eneste undtagelse er, hvis der er ødelagt noget, eller hvis lejer har handlet bedragerisk.