Spring til indhold
Min side

WebHELP fra HELP Forsikring

Det sker oftere og oftere, at der bliver delt krænkende materiale af privatpersoner på internettet. Det kan være nøgenbilleder, hævnporno, spionvideoer m.v., som bliver delt uden samtykke fra den krænkede.

Offeret står i en svær situation, og det kan være svært at få hjælp fra omverdenen.

Med WebHELP fra HELP Forsikring sikrer du dig hjælp, hvis du skulle blive udsat for krænkende publiceringer på internettet, og HELPs jurister hjælper dig hele vejen gennem dit forløb.

Specialiserede jurister står klar til at hjælpe

Ved du ikke, hvad du skal gøre, hvis du bliver udsat for krænkende adfærd på nettet?

Mange danskere kender ikke deres rettigheder og ved derfor heller ikke, hvad de skal stille op, hvis de ender i sådan en situation. 

Hos HELP Forsikring hjælper vi dig proaktivt, så du altid er godt stillet, hvis der skulle opstå juridiske udfordringer i dit privatliv.

Med WebHELP får du 

  • Hjælp og rådgivning til hvordan kunden dokumenterer krænkelsen.
  • Hjælp og rådgivning til at stoppe ulykken.
  • Hjælp og rådgivning til at anmelde krænkelsen til politiet.
  • HELP kontakter krænkeren direkte med krav om at materialet skal slettes og vurderer, om der skal rejses et erstatningskrav overfor krænkeren.
  • Retshjælp inden for injuriesager og erstatningssager

Hvad dækker WebHELP?

Hvis du oplever, at en person kræver penge eller lignende for at tilbageholde et personligt materiale som f.eks. billeder, video eller andre informationer.

Hvis du oplever at blive chikaneret eller mobbet på nettet i en grad der danner grundlag for et retsligt krav i henhold til loven.

Hvis din ekskæreste vælger at dele eller true med at dele private billeder af dig, som kun var tiltænkt jer sammen.

Hvis du opdager, at en anden udgiver sig for at være dig på de sociale medier eller datingside eksempelvis ved at bruge dine billeder.

Hvis andre, du kender eller ikke kender, deler krænkende materiale af dig på nettet uden din accept.

Gode råd fra HELP

Det er aldrig din egen skyld, hvis andre deler materiale af dig uden dit samtykke. Du kan dog minimere risikoen for at det sker ved at være ekstra forsigtig i forhold til, hvem du deler privat indhold med. Deling af privat indhold forudsætter stor tillid.

Det er vigtigt, at du dokumenterer alle krænkelserne så godt som muligt, når du bliver opmærksom på dem. Det kan fx være ved screenshots, arkivering af beskeder m.m. Hvis krænkelsen ikke er dokumenteret, er det meget svært at gøre noget ved det og gør politiets arbejde vanskeligere.

Hvis du har indhold liggende, som du slet ikke ønsker at dele med nogen eller som du ikke anvender mere, kan det i mange tilfælde være en rigtig god idé at slette det fuldstændigt.

 

Falske profiler på Facebook er et stort problem. På verdensplan sletter Facebook 18 mio. profiler - hver dag. Ofte vil det ikke være i strid med straffeloven, og derfor vil politiet ikke kunne hjælpe i sager om falske profiler. I stedet bør du anmelde forholdet til det pågældende sociale medie og bede dem slette den falske profil. Du kan også få råd og vejledning til dette hos HELP.

Du kan få fjernet et billede fra et website, hvis det ligger der uden dit samtykke. Du skal kontakte websitet og bede dem fjerne det. Du kan også få fjernet billeder fra Googles søgeresultater. Det gøres ved at kontakte Google, men du kan også få hjælp til det fra HELP.

Din adgangskode til fx computer, mobiltelefon, sociale medier m.m. skal være stærk, så den er svær at hacke. Derudover skal du jævnligt udskifte din adgangskode.

Hvis billeder er delt på sociale medier, så anmeld det øjeblikkeligt til det pågældende medie. Hvis du ved hvem der har gjort det, kan du også rette henvendelse til vedkommende og bede dem om at stoppe med det.

Hvis du oplever, at en person kræver penge eller lignende for at tilbageholde et personligt materiale som f.eks. billeder, video eller andre informationer.

Hvis du oplever at blive chikaneret eller mobbet på nettet i en grad der danner grundlag for et retsligt krav i henhold til loven.

Hvis din ekskæreste vælger at dele eller true med at dele private billeder af dig, som kun var tiltænkt jer sammen.

Vi kan hjælpe dig i hele processen, hvis du er blevet udsat for en digital krænkelse. Det omhandler fx kontakt til krænkeren, kontakt til hjemmesider/sociale medier, forsøg på sletning af materiale, politianmeldelse, retslige skrift m.m.

Her kan du få WebHELP

  • Bestil indboforsikring via Storstrøms Forsikring

    Bestil her

  • Bestil NetSikker-abonnementet fra Telenor

    Bestil her

  • Bestil indboforsikring via PenSam

    Bestil her

Har du en sag hos HELP Forsikring?

På Min side kan du følge din sag, komme i dialog med din jurist, få overblik over din sag samt overføre filer og beviser.

Gå til Min side