Uskiftet bo - rådighed og misbrug
Omkring 21 % af alle dødsboer bliver udleveret til uskiftet bo, og vi modtager mange spørgsmål om, hvordan den længstlevende ægtefælle må disponere over det uskiftede bo. Tvivlen og tvisterne opstår ofte, hvis den længstlevende ægtefælle får en ny kæreste, eller giver gaver til nogle men ikke alle børn eller børnebørn. Reglerne om misbrug af uskiftet bo bevirker ofte, at den længstlevende ægtefælle føler det som en byrde at sidde i uskiftet bo.

Generelle regler
Det uskiftede bo består af hele det fælleseje, man har haft med afdøde. Den længstlevende ægtefælle kan derfor frit råde over hele boet, som omfatter førsteafdødes ejendele. Det betyder, at den længstlevende ægtefælle kan bruge pengene, sælge huset m.v. og give gaver. Den længstlevendes råderet skal dog udøves med respekt for førsteafdødes livsarvinger.
Den længstlevende ægtefælles rådighed er begrænset af misbrugsreglerne, som findes i arvelovens § 29 til § 32. Misbrugsreglerne er indsat i loven for at sikre, at den længstlevende ikke på uforsvarlig vis formøbler hele formuen til skade for førsteafdødes arvinger. I henhold til arveloven foreligger der et misbrug, hvis den længstlevende, ved misbrug af sin rådighed over det uskiftede bo, væsentligt har formindsket boet. Er der tale om et misbrug, kan arvingerne kræve at boet skal skiftes, og at de skal have et vederlagskrav, der stiller dem som om misbruget ikke havde fundet sted. Hvis misbruget f.eks. bestod i, at den længstlevende har givet uforholdsmæssige store gaver eller arveforskud, og gavemodtageren var i ond tro om boets forhold, kan gaven omstødes og skal tilbagelevers til boet.
Misbrug i form af forbrug
Den længstlevende må forsøde sit liv og leve efter en højere levestandard end tidligere. Målestokken for, hvornår et forbrug er et misbrug, er ganske høj. Det er almindeligt kendt, at det er dyrt at blive gammel. Indtægten falder til folkepensionen med tillæg af en evt. pensionsopsparing. Mange har derfor indrettet sig på at bruge den opsparede formue i form af eks. friværdi i mursten på alderdommen. Det er derfor tilladt for den længstlevende at forbruge hele boet, så længe det ikke bærer præg af at være meningsløst eller ekstravagant.
Spørgsmål om misbrug udspringer ofte af, at den længstlevende har fået en kæreste og beslutter sig for at nyde live med den nye kærlighed. Det kan være, at den længstlevende inviterer på rejser, har et forhøjet forbrug og giver flotte gaver til kæresten. Misbrugsreglerne kan i den situation finde anvendelse, idet forbruget ikke kun forsøder den længstlevendes liv, men også den nye kæreste. For at en ny samlevers indflydelse og forbrug kan have betydning, skal der dog være tale om et forbrug af rigtig mange penge, hvorved formuen på relativ kort tid formindskes væsentlig.
Det er også vigtigt, at længstlevendes løbende indtægt tages med i betragtningen, da der skal meget til, at forbrug af egen løbende indtægt udgør et misbrug. I sager om misbrug sammenlignes formuen på misbrugstidspunktet med formuen på tidspunktet for førsteafdødes død, hvorfor en positiv udvikling i formuen kan hæve grænsen for, hvornår der foreligger et misbrug.
Hvis den længstlevende vil gifte sig på ny, skal det uskiftede bo skiftes.
Misbrug ved gaver eller arveforskud
Det er en konkret vurdering, om en gave eller et arveforskud står i misforhold til det uskiftede bo. Det er klart, at familien, der ejer LEGO, kan give væsentlig større gaver end den almindelige lønmodtager, hvis formue består af friværdi i en villa og en almindelig bil. Målestokken for, hvornår der foreligger et misbrug, er mindre for gaver og arveforskud end ved forbrug.
Mange små gaver givet på en gang kan udgøre et misbrug. Det kan eksempelvis være, at der gives gaver på 25.000 kr. til syv ud af otte børn og børnebørn. Den enkelte gave på 25.000 kr. vil typisk ikke udgøre et misbrug, men den samlede gave på 175.000 kr. kan være det.
Et andet eksempel på en misbrugssituation er, at sommerhuset bliver solgt til én af flere arvinger, til en pris der er lavere end markedsprisen. Overdragelsen har derfor gavemoment i form af differencen mellem markedsprisen og overdragelsessummen.
Misbrugsreglerne gør, at det er værd at overveje, om uskiftet bo er den rigtige løsning, når der skal tages stilling til, hvad der skal ske ved førsteafdødes død. Det er en god ide at søge uvildige råd og vejledning, når ens nærmeste dør, så beslutningen om uskiftet bo tages på et oplyst grundlag. Dette giver HELP selvfølgelig mulighed for.