Når man bliver gift, får man som ægtefæller automatisk formuefællesskab, medmindre der oprettes en ægtepagt om særeje. Formuefællesskabet udgør alt, hvad I ejede før ægteskabet samt alt, hvad der erhverves under ægteskabet. Formuefællesskabet ophører ved skilsmisse eller død og skal deles ligeligt mellem parterne ved skilsmisse.
Der findes flere former for særeje, som kan oprettes ved ægtepagt og dermed ændre i delingen af en formue ved skilsmisse.
Ved fuldstændigt særeje kan det bestemmes, at alt hvad en ægtefælle erhverver sig før og under ægteskabet, skal være vedkommendes særeje og derfor ikke skal deles ved skilsmisse, separation eller død.
Det fuldstændige særeje kan også begrænses til kun at gælde for det, der er erhvervet før ægteskabet, en specifik genstand eller et konkret beløb. Særejet skal ikke indgå i formuefællesskabet og er derfor ikke delingsformue, som vil skulle deles mellem parterne ved skilsmisse, separation eller død.
Ved fuldstændigt særeje vil der ikke være mulighed for, at den længstlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo.
Ved skilsmissesæreje beholder hver ægtefælle sin egen formue ved separation eller skilsmisse.
Eksempel
Hanne har en samlet formue på 2 mio. kr. mens Hans har en samlet formue på 500.000. Ved skilsmisse eller separation vil de hver især beholde den formue, de akkumulerede før ægteskabets indgåelse, mens alt, der erhvervs under ægteskabet, skal deles ligeligt mellem parterne.
Ved død ophører særejeforholdet for begge parter, og den samlet formue vil derfor blive til delingsformue. Arven vil derfor blive fordelt efter arvelovens regler.
Kombinationssæreje er en kombination af skilsmisse og fuldstændigt særeje, hvor ægtefællerne kan skræddersy særejeformerne efter deres personlige forhold. Med en ægtepagt om kombinationssæreje kan man både stille den længst levende ægtefælle bedst muligt, samtidig med, at man sikrer sin formue i tilfælde af skilsmisse.
Eksempel
Hanne har en samlet formue på 2 mio. kr. mens hendes mand Hans har en samlet formue på 5 mio. kr. Ved skilsmisse vil Hanne og Hans hver især have særeje over deres formue på henholdsvis 2 og 5 mio. kr. Hvis Hans afgår ved døden, vil Hanne kunne udtage sine 2 mio. kr. og dermed ikke skulle indgå i delingsformuen. Hans’ formue, som tidligere var særeje, vil derimod blive en del af delingsformuen.
Kombinationssæreje er den ægteskabsform, der sikrer længstlevende ægtefælle bedst muligt. I kombination med et testamente kan den længstlevende ægtefælle blive begunstiget med op til 31/32 af den samlede formue.
Uanset de ovenfor nævnte særejeformer kan særejet begrænses på forskellige måder ved f.eks. sumsæreje, sumdeling, tidsbegrænset særeje, aftrapningssæreje, erhvervelsessæreje eller genstandssæreje.
Ved sumsæreje eller sumdeling vil der kunne udtages en specifik sum af ægtefællernes formue, som enten vil være særeje eller skal indgå i delingsformuen.
Ved tidsbegrænset særeje kan ægtefællerne aftale en periode, hvor særejet skal være gældende for efterfølgende at ophøre. Et eksempel kunne være, at særejet mellem ægtefællerne skal ophøre efter 15 års ægteskab.
Ved aftrapningsæreje nedskrives særejet for begge eller en ægtefælle med en bestemt andel over en nærmere fastsat periode.
Ægtepagten kan således sammensættes og skræddersyes til netop de behov man har. Desuden kan det være en god ide at få afklaret opdeling af ejendele, så man undgår stridigheder ved skilsmisse.
Med advokatforsikring kan dine kunder, medlemmer eller medarbejdere få hjælp
HELP Advokatforsikring giver adgang til advokathjælp i stort set alle de situationer, hvor man kan risikere at få brug for hjælp - brugtbilkøb, byggetilladelser, skilsmisse, arvesager, naboen der larmer, den aflyste flyrejse, uenighed om en mekanikerregning osv.