Spring til indhold
Min side

Ret skal være ret. For alle.

For de fleste er det dyrt at benytte en advokat, og advokater fakturerer typisk pr. time. Jo længere tid advokaten bruger på din sag, desto højere en pris skal du betale. HELP ønsker at revolutionere en hel branche, og vil gerne gøre det lettere for danskerne at få adgang til juridisk rådgivning uden at man skal bekymre sig om prisen.

Sammen med vores samarbejdspartnere sammensætter vi konstant nye produkter og koncepter, som kan give juridisk tryghed og økonomisk værdi for medlemmer eller kunder uden økonomisk uforudseelighed. For der er stor forskel på at have ret og få ret. Derfor giver juridisk forsikring som gruppeordning mening, så de mange betaler for de få på kollektive ordninger.

Hos HELP er vi - hvis vi selv skal sige det - ret innovative og formår at tilpasse koncepter til vores samarbejdspartnere, fordi juridisk forsikring skal bruges af vores samarbejdspartnere til at styrke fordelene for deres kunder eller medlemmer. Det forstår vi, og det respekterer vi. I dag samarbejder vi bl.a. med forsikringsselskaber og mobilselskaber og håber også at få samarbejde i stand med fagorganisationer i Danmark.

Vores Vision

HELP vil gerne bidrage til at øge danskernes retssikkerhed ved at gøre juridiske tjenester tilgængelig for alle. Med voksende økonomiske forskelle i samfundet er HELPs samfundsansvar måske vigtigere end nogensinde før.

Det er ikke kun dem med mange penge, hvis rettigheder skal tilgodeses med professionel juridisk assistance. Alle skal kunne få den hjælp, som de har behov og krav på - uden at de skal tænke over, om de har råd til det. 

Vi tilbyder

Vores specialeområde er juridisk hjælp. HELP er alene om at tilbyde juridisk hjælp solgt som forsikring på centrale områder i Danmark, Sverige og Norge.

Siden starten af 2005 har HELP Forsikring hjulpet folk i mere end 100.000 sager i hele Skandinavien. 

Vores produkter

Med en juridisk forsikring sparer du tid, omkostninger, bekymringer og besværet der er forbundet med tidskrævende klagesager og dyre advokater. 

Ved gruppeordningen kan forsikringen tages i brug, når retshjælpsbehovet opstår. Enten som et godt råd fra en jurist til at håndtere et konkret behov, eller hvis der opstår uenighed med en modpart.

Vi stiller et antal rådgivningstimer hos en jurist til rådighed for dig og din husstand i hver forsikringsperiode, som man frit kan anvende indenfor forsikringsbetingelsernes rammer. Derudover er der en større forsikringssum til rådighed, som kan anvendes i forbindelse med tvister og retssager. Timer og forsikringssum afhænger af den aftale, som dit forbund, fagorganisation, arbejdsgiver, mobilselskab, bank, pension-  eller forsikringsselskab har indgået med HELP. 

  • Der betales en fast præmie årligt (gælder både juridisk rådgivning og retstvister).

  • Typisk dækning for hele husstanden.

  • Forsikringen kan anvendes proaktivt inden skaden opstår - uanset om der foreligger en tvist eller ej.

Om HELP Forsikring

HELP Forsikring er det eneste forsikringsselskab i Skandinavien, som tilbyder juridisk rådgivning inkl. retshjælpsdækning til privatpersoner i deres privatliv solgt som forsikring.

Vi hjælper vores kunder hele vejen i retten, hvis der er behov for dette.

Selskabet er 100% ejet af det familieejede tyske forsikringsselskab, ARAG, som er en af verdens største udbydere af retshjælpsforsikringer med 4.300 ansatte fordelt på kontorer i 19 lande og har en samlet årlig præmievolume på DKK 13 mia.

HELP Forsikring har i dag 248 ansatte i Norge, Sverige og Danmark og er et solidt selskab i kraftig vækst med nogle stærke værdier og et værdifuldt samfundsansvar.

Læs mere om ARAG

Læs også

Vores koncept og fagområder

Her kan du læse mere om, hvad vi tilbyder og hvad vi kan hjælpe med.