Træer, som er til gene for dig som nabo

Naboret 

Naboretten udgør de regler, som begrænser ejendomsretten i et vidst omfang således at man ikke bliver unødigt generet af sin/sine naboer. Det er dog et retsområde, som ikke er gennemreguleret ved lov, og det kan derfor være svært at få et overblik over, hvad man kan tillade sig eller skal finde sig i som nabo eller hvilke hensyn man skal tage som ejer.  

Nogle områder af naboretten, som er reguleret ved særlov, er blandt andet hegnsloven, mark- og vejfredsloven, planloven og miljølovgivning, som pålægger ejeren af fast ejendom særlige pligter over for ejerne af de omkringliggende ejendomme. 

Naboretten regulerer et utal af forskellige ulemper, herunder naboretlige gener som støj, lugt, røg og støv, skygge og rodskud fra træer, rystelser, indbliksgener, mistet udsigt og andre udsynsgener (f.eks. nøgenbadere), nedfaldsgener (blade og grene, sprængstykker fra stenbrud, golfbolde fra golfbaner osv.), lyspåvirkning (genskin fra facader, lys fra neonskilte, blink-effekt fra roterende vindmøllevinger etc.). 

Hvis man ikke har mulighed for at indgå en aftale med ens nabo omkring begrænsning af de gener man oplever og forholdet ikke er omfattet af lovgivning, vil der skulle anlægges et civilt søgsmål mod den pågældende nabo.  

Hvordan defineres en nabo? 

Naboretten finder anvendelse mellem naboer. Der er dog forskel på den almindelig gængse opfattelse af en nabo og hvordan begrebet defineres rent juridisk. Naboretten finder anvendelse når gener opstår mellem to ejendomme, som er i fysisk nærhed af hinanden og finder kun anvendelse på fast ejendom. 

Indenfor juraen kan det ikke konkret defineres ud fra en nærmere bestemt geografisk nærhed om en ejendom er en naboejendom, da det også er relevant for vurderingen, hvad der kan forventes og anses som rimeligt under hensyn til ejendommens beliggenhed og området i øvrigt.  

Tålegrænsen

Tålegrænsen udgør grænsen for de gener man må tåle fra de omkringliggende naboejendomme. Det er en betingelse for at kunne ifalde et naboretligt ansvar, at tålegrænsen er overskredet. Tålegrænsen kan ikke konkret defineres og er ikke entydig, og det beror derfor på en konkret vurdering om tålegrænsen er overskredet.  

Der er mange forskellige momenter man lægger vægt på ved bedømmelsen af om tålegrænsen er overskredet. Det kan blandt andet være det område genen udspiller sig i, varigheden af genen og hvad man normalt kan forvente i det pågældende område.    

Hvis det vurderes at generne overstiger tålegrænsen, er sanktionsmulighederne, i henhold til praksis, at den person, som er skyld i ulempen skal begrænse eller stoppe den pågældende adfærd, som er til gene for naboen. Det kan også kombineres med erstatning i visse tilfælde.

Træer til gene for dig naboen 

Som udgangspunkt har man fri råderet over ens private ejendom og kan derfor fri plante eller beholde de træer, som allerede er i haven uden at man som nabo kan klage over dette, også selvom det skygger i ens have. Det er dog ikke alle skyggegener man skal tåle, hvorfor det kræver en konkret vurderingen af sagen for at afgøre om tålegrænsen er overskredet. Har din nabo derimod en decideret række af træer, der står tæt samt tæt på skel, vil der kunne blive tale om et hegn i hegnslovens forstand.  

Hegnsloven indeholder regler for højden på egen hegn, men højde reglen omfatter ikke spredte træer, som står i samme afstand fra skellet.   

Hvis du er enig med din nabo om enkelt stående træer, som befinder sig på din nabos grund, er det udelukkende domstolene, der kan tage stilling til, hvorvidt træerne skal beskæres eller afsige dom om fældning ved for eksempel skyggegener eller nedfaldsgener fra høje træer.

Naboen har fældet træer uden tilladelse 

Træer kan være et stridspunkt mellem naboer, da de kan give nedfalds- og skyggegener og i nogle tilfælde kan en nabo blive så træt af et træ, at de fælder det uden tilladelse. 

Hvis din nabo fælder træer, der står på din grund, kan du anmelde vedkommende til politiet for hærværk i henhold til straffelovens § 291. Det er altid bedst, hvis I kan løse problemer internt, men kan det ikke lykkes, vil politianmeldelse være det første skridt.  

Udover det strafferetlige vil det være muligt at kræve erstatning for tingskaden og der har været mange sager ved domstolene vedr. erstatning for træfældning.  

Udgangspunktet efter dansk ret er, at skadelidte ved tinskade skal have fuld erstatning for skaden.   

Det er dog langt fra i alle tilfælde, hvor skadevolderen dømmes til genplantning og retablering, men derimod dømmes til at betale værdigsætning af træerne, hvilket kan have den konsekvens, at man som skadelidte ikke stilles på samme måde som hvis skaden aldrig var sket. Dette skyldes at værdisætningen ofte er lavere end retableringsudgiften.