Spring til indhold
Min side

Med psykologhjælp kunne Maja bearbejde en forfærdelig oplevelse

Psykologhjælp kan være et vigtigt værktøj, som der kan være behov for efter, at man har været udsat for en digital krænkelse. Dette måtte Maja benytte sig af efter en traumatiserende oplevelse, hvor hun blev kontaktet af en fremmed, som gjorde hende opmærksom på, at der blev delt sexhistorier om hende på nettet.

Det var sent på natten, da Maja pludselig modtog en e-mail fra en fremmed med besked om, at der blev delt sexhistorier om hende på et online medie, hvor Majas fulde navn og telefonnummer var blevet offentliggjort. Rystet og chokeret over situationen tænkte Maja, at hun straks måtte anmelde sagen til politiet i håbet om, at de kunne hjælpe hende. Desværre oplevede Maja ikke den store hjælp fra politiet. 

Hjælpen hos politiet var mangelfuld. De kunne intet gøre, da min sag ikke faldt ind under nogen paragraf, og der ikke var tale om deling af intime billeder. Jeg blev krænket ved falske oplysninger om min person, samt deling af mit fulde navn og telefonnummer på siden SuperChat. Det kunne de åbenbart ikke gøre noget ved.

Maja fortsætter med at modtage mails og til tider også opkald sent på natten med de samme historier. Situationen griber om sig, da Maja får besked på, at andre kvinder også får delt sexhistorier med deres navn samt billeder. Maja kommer i kontakt med en anden kvinde, som har oplevet nøjagtig det samme og har en meget lignende historie. I et håb om at kunne løse mysteriet, opretholder Maja kontakten til den fremmede person, men det er opslidende og hun føler sig magtesløs i sin søgen på hvem, der står bag denne deling af falske sexhistorier. 

 

Hjælpen fra HELP 

Maja fandt ud af, at hun kunne søge hjælp hos HELP Forsikring, da hun er kunde hos Telenor og derved er dækket af NetSikker. Maja fik hurtigt kontakt til en jurist, som blev sat ind i sagen og overtog al kontakt til de involverede, så hun ikke skulle bekymre sig yderligere. Juristen fra HELP tog direkte kontakt til den fremmede person og frabad personen at sende flere historier til Maja, men i stedet rette kontakt til HELP.  

Jeg oplevede hjælpen fra HELP som meget professionel og ordentlig. Jeg følte mig meget tryg ved at overgive sagen og følte, at jeg blev taget seriøst.

Efterfølgende hørte hverken Maja eller HELP mere fra den fremmede person. Nu var der kun tilbage at forsøge at fjerne de historier, som havde floreret på nettet, men det var desværre ikke muligt, da sexhistorierne blev delt i et lukket midlertidigt forum på nettet, som forsvandt så snart chatrummet blev afsluttet. Der var dog ikke flere historier at finde, og Maja blev ikke længere kontaktet. Sagen blev dermed afviklet, men Maja var tydeligt påvirket af situationen. Det kan nemlig være et utroligt hårdt psykisk pres at være hovedperson i delingen af falske sexhistorier og få offentliggjort sit navn og telefonnummer, samt modtage e-mails og opkald fra en fremmed. Maja fik derfor adgang til timer hos en psykolog efter eget valg, som blev betalt af HELP.  

Psykologhjælpen har bestemt haft en positiv effekt. Jeg er ikke længere bange for at være i mit hjem alene, og jeg føler ikke længere angst. Havde jeg ikke haft denne hjælp, så tror jeg stadig, at jeg ville føle mig utryg.

Er psykologhjælp dækket i den almindelige indboforsikring? 

I den traditionelle indboforsikring er der almindeligvis en psykologdækning inkluderet, men denne dækning er typisk ikke særlig bred og indeholder flere undtagelser, da den begrænser sig til psykologisk krisehjælp ved eksempelvis vold, overfald, røveri eller hvor der har været overhængende fare for menneskeliv. Hvis Maja derfor havde henvendt sig til sin egen indboforsikring med hendes sag, så ville hun desværre ikke kunne få den hjælp, som hun havde behov for. En psykologdækning gennem HELP Forsikring vil dermed kunne tages i brug langt tidligere end den almene psykologdækning i ens indboforsikring. Det samme er gældende ved anmeldelse til politiet, hvor offererstatningsloven kun dækker fysisk skade. 

 

Hvad kan vi tage med videre? 

Om man tror det eller ej, så kan alle mennesker blive udsat for en krænkelse. Det er dog desværre ikke altid, at politiet kan hjælpe eller forhindre krænkelsen, og man kan som offer for en krænkelse stå tilbage og føle sig utroligt magtesløs. Hvis man er kunde hos Telenor, så er man igennem NetSikker dækket hvis man skulle blive udsat for en digital krænkelse. Her kan man kontakte HELP Forsikring, hvor der sidder jurister klar til at hjælpe, så man ikke skal stå alene. Skulle det blive nødvendigt sættes der også psykologbistand til rådighed, så man kan få hjælp til at bearbejde den forfærdelige oplevelse. Jo hurtigere man tager kontakt til HELP, desto hurtigere kan juristerne hjælpe med at begrænse eller løse problemet. For at hjælpe på bedste vis, er det vigtigt, at alle krænkelser er dokumenteret så godt som muligt. 

 

Maja håber selvfølgelig ikke, at hun nogensinde får brug for det igen, men hvis hun skulle blive udsat for noget lignende, så vil hun til hver en tid gøre brug af dækningen fra NetSikker og få hjælp hos HELP Forsikring.  

Jeg vil 100% altid tage kontakt til HELP igen, hvis noget lignende skulle ske. I har gjort det så godt.

Gennem NetSikker kan HELP Forsikring blandt andet hjælpe dig med at: 

 

Af hensyn til kundens anonymitet er Maja et fiktivt navn. 

Læs også

Lancering af NetSikker Plus

Hvordan kan en jurist hjælpe, hvis du bliver krænket på nettet?