Rigspolitiet: Krænkende billeder er et stort og stigende problem
I denne artikel fortæller Flemming Kjærside fra Rigspolitiet mere om det stigende problem; deling af krænkende billeder.
Opdateret d. 19/10/2023
Politiet har søsat flere tiltag for at komme delingen af krænkende billeder til livs. Et særligt stort problem er, at mange, der deler, ikke har en relation til offeret og derfor ikke føler ansvar eller skyld for deres forbrydelse. Deling af krænkende billeder er et stort problem, der de seneste år har gennemgået en voldsom stigning. Fra 2018 til 2019 steg antallet af anmeldte digitale sexkrænkelser fra 560 til 1.019.
Det forklarer Flemming Kjærside, der er politikommissær i Rigspolitiets cybercrimecenter, hvor man blandt andet tager sig af den form for seksualforbrydelser, der foregår på nettet.
Som udgangspunkt må man ikke dele almindelige billeder uden tilladelse fra den, der er på billedet. Men det er blevet så almindelig at gøre det, så vi gør det hele tiden, og det er blevet en naturlig del af hverdagen. Men man må faktisk ikke, siger Flemming Kjærside.
I takt med den stigende brug af mobiltelefoner og sociale medier har han oplevet en »eksplosiv stigning« i delingen af krænkende billeder. Det handler både om, at folk får taget billeder, som andre mod deres ønske og vidende deler, over decideret ”hævnporno”, som deles på pornosider, til decideret kriminalitet, hvor formålet er at afpresse penge fra folk, der eksempelvis er blevet optaget på video via deres computer, uden de vidste det. For at gøre det nemmere at anmelde digitale krænkelser oprettede politiet i 2019 en digital anmeldelsesplatform, hvor forurettede kan oprette en anmeldelsesblanket og derved give politiet oplysninger om krænkelsen, herunder hvilken platform krænkelsen er opstået på og hvilken type indhold der er tale om.
Har man oprettet en sag, vurderer vi, hvad vi er ude i i forhold til straffeloven. Er det delt på en anerkendt platform, kan vi anmode platformen om at indefryse situationen, så vi kan finde ud af, hvem der har uploadet det og hvornår, og så er det de enkelte politikredse, der overtager efterforskningen, forklarer Flemming Kjærside.
Fastfrysningen betyder, at al data bliver gemt med det samme, inden politiet har en dommerkendelse, og det kan fastfryses i op til 180 dage. På den måde kan gerningsmanden ikke slette eller ændre i det, der er lagt op, og dermed kan politiet indhente en dommerkendelse og følge de digitale spor som e-mail, der er brugt, ip-adresser og andre digitale fodspor, som kan føre tilbage til dem, der står bag.
"Vi kan også gå ind og anmode platformen om, at materialet bliver slettet, og det gør de etablerede platforme, når vi beder om det, selv om vi ikke har magt over dem til at gøre det, før vi har en dommerkendelse," siger politikommissæren.
Han har ikke et tal for hvor mange sager, politiet har om krænkelser, men dem der bliver sigtet bliver også dømt for det, lyder det. Ifølge Flemming Kjærside har mange af dem, der deler krænkende materiale, ingen relation til den forurettede, men de tænker bare, at det vil andre nok også gerne se.
Det er det, vi ser flest sager af. Mange føler, at fordi de ikke har et forhold til eller kender dem, det går ud over, så kan de sagtens dele ukritisk videre, siger han.
Man har som regel en indflydelse på, om man bliver fotograferet, så er det overhovedet muligt at tage nogle forholdsregler for at undgå den slags sager?
"Det er svært at gardere sig imod. Vi har lov til at dele billeder af os selv med andre alt det, vi har lyst til, men balladen opstår, når nogen bryder tilliden og deler den videre med andre. Men deler man uden samtykke fra den som er på billedet eller videoen, gør man noget ulovligt. Generelt er mit råd, at man ikke skal sende seksualiserede billeder eller videooptagelser til nogen, man ikke har mødt fysisk eller kun har mødt via nettet. Man ved aldrig, hvem der sidder i den anden ende," forklarer Flemming Kjærside.
Fakta:
- Straffeloven § 264 d kriminaliserer videredeling af billeder og/eller beskeder, der omhandler private forhold. Private forhold skal forstås som oplysninger om sygdom, personlige kriser og seksuelle- eller økonomiske forhold. Deling af nøgenbilleder er omfattet af bestemmelsen.
- Det kan være svært at vurdere på forhånd, om et billede er omfattet af betegnelsen privat forhold. Du skal derfor altid bede om samtykke fra personen før du deler billedet. Hvis samtykket bliver trukket tilbage, skal du også slette billedet med det samme.
- Du må ikke tage billeder af folk på et ikke offentligt tilgængeligt sted, jf. straffeloven § 264 a, medmindre de giver dig samtykke til at tage billedet og til at dele det.
- Der gælder særlige regler for virksomheders og offentlige myndigheders behandling af et billede af dig, da et genkendeligt billede opfattes som en personoplysning. Hvis en virksomhed har delt et billede af dig, kan du altid gøre indsigelse og kræve at få billedet fjernet. Som udgangspunkt skal de indhente samtykke fra dig før de deler billedet.