Spring til indhold
Min side

Drak kaffe sammen med kvinden, der snød hende for 45.000 kroner

75-årige Kirsten blev så syg, at hun ikke selv kunne klare sine indkøb. Hjælpen kom fra en kvindelig nabo i boligområdet som Kirsten betroede sig til. Kvinden fik Kirstens kreditkort til at klare indkøbene og drak kaffe med Kirsten næsten hver dag velvidende, at hun svindlede og bedragede en hjælpeløs ældre dame.

I August sidste år kontakter Kirsten HELP Forsikring, da hun har fundet ud af, at der er blevet trukket en masse penge fra hendes konto. Kirsten kommer hurtigt igennem til en jurist og sætter ham ind i sagen. 

 

"Det var virkelig et sort hul. Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle blive udsat for sådan noget," fortæller hun.

 

Kirsten følte, at situationen var helt håbløs og kunne ikke rigtig se sig ud af det. Juristen hos HELP forsikrede Kirsten om, at han nok skulle tage over på sagen med det samme, og holde hende underrettet undervejs. På en kontooversigt fra banken stod det klart, at Kirsten var blevet bedraget for 45.000 kroner og derudover var der blevet taget kviklån for flere tusinde kroner i hendes navn. Situationen ændrede sig pludselig til et omfattende identitetstyveri, misbrug af betalingskort og svindel. Det var tydeligt at situationen var al for overvældende for Kirsten, så juristen fra HELP måtte starte fra en ende af og forsøge at kommunikere med alle de involverede parter.  

 

En kamp med banken, långiverne og politiet 

De fleste ville nok mene, at man bør kunne sætte sin lid til sin bank og ordensmagten, hvis man skulle få brug for dem. Men i Kirstens situation var der desværre ikke meget hjælp at hente. Juristen fik skrevet indsigelse til Kirstens bank, men der var stor diskussion om hvor meget banken reelt skulle betale tilbage.  

 

"Banken hjælper ikke nogen anden end sig selv," siger Kirsten om sin oplevelse af hvordan banken har håndteret sagen.

 

Der var meget korrespondance frem og tilbage, da banken ikke helt ville imødekomme kravet fra HELP. Efter længere tids pres endte det med, at banken betalte hele beløbet tilbage samt renterne og opgjorde lånet.  

 

Sideløbende modtog Kirsten breve i sin postkasse fra kreditorer, som berettede om, at hun skyldte penge, der skulle betales tilbage. Her måtte Juristen ligeledes gøre indsigelse til de forskellige kreditorer.  

Kirsten blev udsat for et identitetstyveri og derfor bør hun ikke hæfte for lånet, da det ikke er hende, som har optaget lånet. De kan derfor ikke kræve pengene af hende,

forklarer juristen fra HELP.

 

Tilbage var der dialogen med politiet, hvor juristen fra HELP fik indgivet en politianmeldelse af kvinden, som bedrog Kirsten. Her mente juristen, at der var tale om en kriminel og strafbar handling. Politiet tog efterfølgende kontakt til kvinden, men konstaterede, at de måtte droppe sagen, da det var ord mod ord. Derudover havde Kirsten også selv givet sit kreditkort ud til kvinden, og politiet ville af disse årsager ikke rejse tiltale mod kvinden. 

 

"Det som jeg har haft med politiet og gøre, har såmænd været okay. De kunne jo ikke gøre så meget," siger Kirsten om politiets håndtering af sagen.

 

Der var dermed ikke meget mere at gøre og kvinden, som bedrog Kirsten, slap for tiltale. 

 

Hvem kan man stole på? 

Efter flere måneders arbejde blev Kirstens sag endelig afsluttet på bedst mulig vis, og hun er glad for at være gældfri, men hvem kan man egentlig stole på når det brænder på?

 

"Hun har jo siddet overfor mig hele vejen i gennem og drukket kaffe… Hver dag, velvidende om, at hun har snydt mig. Det er noget forbandet svineri," siger Kirsten.

 

Hun er tydeligvis stadig vred og såret over at have betroet sig til en bekendt, i god tro om, at personen ville hjælpe, men som i stedet udnyttede og bedragede hende. Derudover var der heller ikke meget hjælp at hente fra hverken banken, långiverne eller politiet.  

 

NetSikker Plus blev Kirstens redning  

Kirstens sag er et tydeligt eksempel på hvor omfattende et identitetstyveri kan være, og det kan være svært at skulle stå alene om at håndtere sagen og indgå i dialog med alle de involverede parter.  

 

"Jeg har været meget glad for den hjælp jeg har fået! Juristen var super ihærdig og god til at holde mig underrettet undervejs, så jeg er meget tilfreds," fortæller Kirsten.

 

Vi spurgte Kirsten hvad hun ellers ville have gjort, hvis ikke hun havde haft NetSikker Plus. 

 

"Det har jeg faktisk spekuleret meget over. Jeg har jo aldrig prøvet sådan noget her før, men mon ikke man kunne have gået til sådan nogle private… Altså man kan vel få noget hjælp et eller andet sted ikke?"

 

Der er selvfølgelig også andre steder at hente hjælp, men det vil ofte blive en dyr affære eksempelvis at hyre en advokat til en høj timepris for at udføre denne type opgave. Juristen fra HELP har brugt omtrent 24 timer på Kirstens sag, som sammenlagt har løbet over et år, og det eneste som Kirsten har betalt, er de 49 kroner om måneden som NetSikker Plus koster. Havde Kirsten derimod skulle betale en advokat for samme arbejde, så havde beløbet løbet op i en sum, hvor det ikke ville kunne svare sig at forsøge og indhente de tabte penge. Det er netop i sådanne sager som denne, at NetSikker Plus skaber værdi, da man for et lille beløb hver måned er sikret juridisk hjælp og rådgivning, hvis man skulle blive udsat for et identitetstyveri. Kirsten var heller ikke i tvivl om, at hun uden tøven ville anbefale det til andre. 

 

"Jeg har allerede anbefalet NetSikker Plus til nærmest alle jeg har talt med. Jeg har derigennem kunne få den hjælp jeg havde brug for," afslutter Kirsten.

Læs også

Den falske bankrådgiver franarrede Ulla 100.000 kroner

Jacob stod pludselig med en gæld på 188.000 kroner