Spring til indhold
Min side

Susanne fik hacket sin Facebook profil og mailkonto

For kort tid siden var Susanne ude for, at hendes Facebook konto blev overtaget. Hendes første tanke var at gendanne adgangskoden, så hun kunne få sin profil tilbage igen. Men Susannes e-mail var også blevet overtaget og hun vidst ikke hvad hun skulle stille op.

Det var så stressende og jeg var virkelig ked af det! Jeg var ved at blive helt paranoid – lige pludselig var der jo nogen, som kom meget tæt på mig og mine personlige oplysninger, fortæller Susanne

Hvad skal man stille op?

Efter både Susannes Facebook profil og e-mail blev overtaget, blev der sendt spam beskeder ud til hendes kontakter på fremmedsprog. Kort efter blev der ringet ind til Susannes arbejdsplads for at gøre opmærksom på, at hendes profil spammede hendes kontakter. Herefter forsøgte Susanne selv at løse problemet.

Jeg fik en bekendt til at hjælpe mig med at anmelde sagen. Jeg prøvede også at ringe til politiet, men der var ikke meget hjælp at hente, siger Susanne

Hun vidste ikke hvad hun mere skulle stille op. Det hele virkede nyttesløst.

Det var så frygteligt det hele. Folk ringede ind til min arbejdsplads for at fortælle mig, at jeg ville købe alt muligt mærkeligt, fortæller Susanne

NetSikker fra Telenor blev Susannes redning

En aften, da Susanne sad og så fjernsyn, så hun en reklame fra Telenor. Reklamen fremhæver, at ingen skal stå alene i kampen mod digitale krænkelser, og hvis man er kunde hos Telenor, så er man dækket af NetSikker.

Susanne fandt da frem til, at hun kunne kontakte HELP Forsikring, som kunne hjælpe hende i sagen. Efter en telefonsamtale med én af juristerne fra HELP, tog juristen over på sagen.

Endelig kom der lidt ro på og jeg stod ikke alene med det hele. Det var så lækkert, siger Susanne

Herefter tog HELP, på vegne af Susanne, kontakt til Facebook og gjorde det tydeligt, at Susannes profil var blevet overtaget, og Facebook skulle lukke den ned. Kort efter HELPs henvendelse til Facebook var det ikke længere muligt at fremsøge Susannes profil, og den var hermed blevet fjernet.

 

Hvad viser sagen

Det kan være en stor udfordring at stå som ene person mod en gigant som Facebook. I forhold til Facebooks egne vejledninger, er det en forudsætning, at det er muligt at tilgå profilens tilknyttede e-mail. Det kan derfor være afgørende at have adgang til juridisk hjælp i en sådan situation.

Susanne var glad for at få hurtig og kompetent hjælp, og blive taget seriøst. Hvis man skulle opleve at stå i en lignende situation, så har Susanne en anbefaling.

Man skal helt sikkert bare ringe til HELP. Jeg synes det er fantastisk, at man kan få hjælp på dette område. Jeg har også sagt til alle mennesker, at de bare skal have Telenor, så de kan ringe til HELP hvis der skulle være noget”, fortæller Susanne

Læs også

Flere børn og unge benytter ukendte platforme til at dele krænkende materiale

Gode råd til online køb