Ret skal være ret. For alle.
For de fleste er det dyrt at benytte en advokat, og advokater fakturerer typisk pr. time. Jo længere tid advokaten bruger på din sag, desto højere en pris skal du betale. HELP ønsker at revolutionere en hel branche, og vil gerne gøre det lettere for danskerne at få adgang til juridisk rådgivning uden at man skal bekymre sig om prisen.
Sammen med vores samarbejdspartnere sammensætter vi konstant nye produkter og koncepter, som kan give juridisk tryghed og økonomisk værdi for medlemmer eller kunder uden økonomisk uforudseelighed. For der er stor forskel på at have ret og få ret. Derfor giver juridisk forsikring som gruppeordning mening, så de mange betaler for de få på kollektive ordninger.
Hos HELP er vi - hvis vi selv skal sige det - ret innovative og formår at tilpasse koncepter til vores samarbejdspartnere, fordi juridisk forsikring skal bruges af vores samarbejdspartnere til at styrke fordelene for deres kunder eller medlemmer. Det forstår vi, og det respekterer vi. I dag samarbejder vi bl.a. med forsikringsselskaber og mobilselskaber og håber også at få samarbejde i stand med fagorganisationer i Danmark.