Identitetstyveri
Den teknologiske udvikling har betydet, at en stor del af alle handler og pengetransaktioner i dag foregår på nettet. Udviklingen har imidlertid også medført, at det er blevet nemmere at få fat i personfølsomme informationer, og dermed er risikoen for at blive udsat for identitetstyveri blevet større.
Den it-kriminelle tilegner sig ofrets personoplysninger og misbruger dem til f.eks. at optage lån eller oprette abonnementer i ofrets navn, hvilket typisk efterlader ofret med en tom bankkonto eller større gæld. De fleste, der er blevet udsat for identitetstyveri, står ofte magtesløse tilbage og ved ikke, hvor de skal søge hjælp.