Spring til indhold
Min side

NetSikker - Juridisk tryghed på nettet

Det sker oftere, at der bliver delt krænkende materiale af privatpersoner på internettet samt svindel i forbindelse med onlinekøb.

Digitale krænkelser anses som nøgenbilleder, hævnporno, private oplysninger m.v., som bliver delt uden samtykke. Offeret står ofte i en svær situation, og det kan være svært at finde ud af, hvordan man skal håndtere situationen. Svindel ved online forbrugerkøb indebærer køb af en vare, som ikke kommer frem, bliver markant forsinket eller lider mangler. 

Med NetSikker fra Telenor får du juridisk hjælp, hvis du skulle blive udsat for digitale krænkelser eller svindel ved onlinekøb og op til 150.000 kr. til dækning af sagsomkostninger ved tvister/retssager i henhold til digitale krænkelser eller online forbrugerkøb.

Har du ikke NetSikker fra Telenor?

  • Her kan du nemt bestille NetSikker-abonnementet

    Bestil her

Vi sidder klar med råd og vejledning

Er du i tvivl om, hvad NetSikker/NetSikker Plus fra Telenor omfatter, eller har du generelle spørgsmål til dækningerne, er du altid velkommen til at ringe til HELP.

Det gælder uanset om du har været udsat for en digital krænkelse eller har udfordringer i forbindelse med online forbrugerkøb, eller blot har brug for rådgivning inden for området. Du er også velkommen til at sende dine spørgsmål til kontakt@helpforsikring.dk

Kontakt os

Vi står klar til at hjælpe dig

Ved du ikke, hvad du skal gøre, hvis du bliver udsat for krænkende adfærd på nettet eller har du ikke modtaget den vare du har bestilt?

Mange danskere kender ikke deres rettigheder og ved derfor heller ikke, hvad de skal stille op, hvis de ender i sådan en situation. 

Telenor samarbejder med HELP Forsikring, der er specialister inden for digitale krænkelser. Vi dækker dig som Telenor kunde, hvis uheldet er ude. 

NetSikker Plus - sikrer dig og din families tryghed på nettet

Med NetSikker Plus fra Telenor får du kompetent juridisk rådgivning ved færdsel på internettet.

Forsikringen giver dig og din husstand adgang til 30 timers juridisk rådgivning, hvis I skulle opleve at blive udsat for identitetstyveri, en digital krænkelse, misbrug af betalingskort eller udfordringer i forbindelse med online forbrugerkøb.

Forsikringen dækker sagsomkostninger op til 2 millioner kroner ved tvister/retssager.

Har du ikke NetSikker Plus fra Telenor?

  • Her kan du nemt bestille NetSikker Plus

    Bestil her

Gode råd fra HELP

Det er aldrig din egen skyld, hvis andre deler materiale af dig uden dit samtykke. Du kan dog minimere risikoen for at det sker, ved at være ekstra forsigtig i forhold til hvem du deler privat indhold med. Deling af privat indhold forudsætter stor tillid.

Det er vigtigt, at du dokumenterer alle krænkelserne så godt som muligt, når du bliver opmærksom på dem. Det kan fx være ved screenshots, arkivering af beskeder m.m. Hvis krænkelsen ikke er dokumenteret, er det meget svært at gøre noget ved det og gør politiets arbejde vanskeligere.

Hvis du har indhold liggende, som du slet ikke ønsker at dele med nogen eller som du ikke anvender mere, kan det i nogle tilfælde være en rigtig god ide at slette det fuldstændigt.

 

Falske profiler på Facebook er et stort problem. På verdensplan sletter Facebook 18 mio. profiler - hver dag. Ofte vil det ikke være i strid med straffeloven, og derfor vil politiet ikke kunne hjælpe i sager om falske profiler. I stedet bør du anmelde forholdet til det pågældende sociale medie og bede dem slette den falske profil. Du kan også få råd og vejledning til dette hos HELP.

Du kan få fjernet et billede fra et website, hvis det ligger der uden dit samtykke. Du skal kontakte websitet og bede dem fjerne det. Du kan også få fjernet billeder fra Googles søgeresultater. Det gøres ved at kontakte Google, men du kan også få hjælp til det fra HELP.

Din adgangskode til fx computer, mobiltelefon, sociale medier m.m. skal være stærk, så den er svær at hacke. Derudover skal du jævnligt skifte din adgangskode.

Hvis billeder er delt på sociale medier, så anmeld det øjeblikkeligt til det pågældende medie. Hvis du ved hvem der har gjort det, kan du også rette henvendelse til vedkommende og bede dem om at stoppe med det.

Hvis du oplever, at krænkende materiale er delt mod din vilje er det oftest i strid med straffeloven, og da bør du anmelde det til politiet. Dette kan du gøre digitalt (med og uden NemID) eller ved at ringe til politiet. Du kan også få hjælp til det hos HELP.

Hvis andre får adgang til din mail, sociale medier m.m. er det nemt at misbruge dine informationer og fx få fat i billeder osv. Derfor er det meget vigtigt, at du ikke udleverer dine koder til andre. Hvis dine login oplysninger er skrevet ned et sted, så sørg for, at det er sket på en sikker måde. En mulighed er at anvende en password-manager.

Tjek om dit billede eller andet krænkende materiale er blevet spredt ved at søge på dit eget navn m.m. på søgemaskiner og sociale medier.

Vi kan hjælpe dig i hele processen, hvis du er blevet udsat for en digital krænkelse. Det omhandler fx kontakt til krænkeren, kontakt til hjemmesider/sociale medier, forsøg på sletning af materiale, politianmeldelse, retslige skrift m.m.

Åbningstider

Mandag - fredag     08-20

Lørdag                   09-17

Søndag                  10-15

Vores kundeservice holder åbent alle dage bortset fra helligdage. Vi besvarer alle henvendelser senest inden for en til to arbejdsdage. 

Skriv til HELP

Om HELP

HELP Forsikring er det eneste forsikringsselskab i Skandinavien som tilbyder juridisk rådgivning inkl. retshjælpsdækning til privatpersoner i deres privatliv solgt som forsikring.

HELP Forsikring har 240 ansatte i Norge, Sverige og Danmark, og er et solidt selskab i kraftig vækst med stærke værdier og et værdifuldt samfundsansvar.

Læs mere

Har du en sag hos HELP Forsikring?

På Min side kan du følge din sag, komme i dialog med din jurist, få overblik over din sag samt overføre filer og beviser.

Gå til Min side