Identitetstyveri - alt hvad du bør vide om det

Hvad er identitetstyveri?

Et identitetstyveri er, at nogen uberettiget bruger din identitet til at tilegne sig varer og/eller tjenester, åbne en bankkonto, søge om kreditkort eller lån, søge om legitimation eller registrere telefon- eller andre abonnementer i dit navn. Straffeloven § 264e benytter begrebet identitetskrænkelse og strafferammen for brud på denne bestemmelse er bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Lovbeskrivelsen siger følgende:

For identitetsmisbrug straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, der uberettigede:

a) Anvender oplysninger om en anden person, herunder CPR-nummer, navn og billede, til på utilbørlig vis at udgive sig for at være denne person eller

b) Videregiver materiale, hvor der er gjort brug af oplysninger om en anden person, herunder CPR-nummer, navn og billede, til på utilbørlig vis at manipulere denne persons fremtræden.

Hvordan sker identitetstyveri?

Der er sket en øget digitalisering i samfundet og vi deler på daglig basis følsom information på nettet. Som regel er det sikkert og trygt, men i nogen tilfælde kan den delte information ende hos de forkerte.

De mest almindelige tilfælde hvor en fremmed får fat i dine oplysninger digitalt er ved, at du er blevet lokket til at give dine personlige oplysninger for eksempel gennem et link som du har modtaget på SMS eller e-mail. Dette er også kendt som smishing og phishing. Svindlerne udgiver sig ofte for at være en troværdig kilde for eksempel fra din bank, Postnord, Netflix eller politiet. Derudover giver Sms'en eller e-mailen ofte udtryk for at det haster, og at du bør handle hurtigt for at undgå, at der går penge tabt eller, at du mister adgang til dine konti.

En nyere tendens er, at svindlerne hacker sociale profiler eksempelvis Facebook eller Instagram profiler, og derefter udgiver sig for at være vedkommende i mødet med brugerens kontakter og venner. Det som umiddelbart virker som en reel besked fra en bekendt vil faktisk kunne være optakten til et identitetstyveri.

Derudover kan svindlen også ske gennem falske webshops eller ved at der oprettes falske versioner af for eksempel SKAT eller en bank, der kommer op på Google når du søger efter den givne hjemmeside. Svindlerne kan også få adgang til dine konti gennem hacking eller datalæk, og kan derved få adgang til for eksempel personoplysninger i din e-mail. Oplysningerne kan også komme på afveje ved, at svindleren stjæler din post. I nogen tilfælde er det også personer i nære relationer, som misbruger dine personlige oplysninger.

Helt generelt vil svindlerne ofte spille på ofrets tillid, da man gerne vil udgive sig for at være enten større, seriøse aktører eller en personligt bekendt af ofret for identitetstyveriet.

Hvordan undgår man identitetstyveri?

Det er vigtigt, at man er bevidst omkring hvordan man kan beskytte sine personlige oplysninger for at undgå, at de kan misbruges i et identitetstyveri. Det kan for eksempel være dit CPR-nummer, kortnummer, login information såsom bank-ID koder og login information til e-mail osv. Vi giver her fem gode råd til at undgå identitetstyveri:

1. Giv ikke personlige oplysninger til fremmede via telefon, besked, e-mail eller på online formularer. Bankansatte eller politi vil aldrig tage kontakt til dig og bede om dine personfølsomme oplysninger som for eksempel kortoplysninger og bank-ID. Undtagelserne kunne være hvis du selv har kontaktet en seriøs virksomhed på det rigtige telefonnummer eller sikre internetforbindelser.
2. Vær bevidst omkring ikke at bruge den samme adgangskode på flere forskellige login-sider. Udover at bruge unikke adgangskoder på alle websteder, bør du også oprette totrinsbekræftelse hvor end det er muligt. Det betyder at du udover dit brugernavn og adgangskode også skal indtaste en engangskode når du logger ind første gang på en ny enhed. Koden får du for eksempel på SMS eller via en app, der generer koder f.eks. Authenticator.
3. Smid ikke dokumenter ud, der indeholder følsomme oplysninger, uden at disse er blevet revet i stykker eller makuleret.
4. Sæt lås på din fysiske postkasse.
5. Opbevar ikke pinkoder, kodechips eller adgangskoder i nærheden af bankkort eller PC.

Er du blevet udsat for identitetstyveri?

Det kan tage noget tid før man opdager, at man er blevet udsat for identitetstyveri. Jo hurtigere du opdager misbrug af din identitet, desto større chance har du for at begrænse den skade og det tab du potentielt står overfor. Her er nogen af de ting som du bør være opmærksom på:

• Du modtager faktura, regning eller afhentningsmelding for produkter du ikke har bestilt.
• Du finder transaktioner eller køb på dine konti eller kreditkortregninger som du ikke kender til.
• Du modtager bekræftelse på kredit eller ændring af kreditgrænse uden, at du har bedt om dette.
• Du modtager et returbrev eller en bekræftelse på en kreditkontrol uden, at du ved hvorfor.
• Du får besked fra posthuset eller andre om, at der er modtaget adresseændring.

Hvis du er blevet udsat for identitetstyveri, så skal du gøre følgende så hurtig som muligt:

• Anmelde identitetstyveriet til politiet.
• Tage kontakt til din bank og kreditkortselskab, så de kan spærre alle konti og kort, der har været udsat for uautoriserede transaktioner.
• Tage kontrakt til alle virksomheder som du har modtaget fakturaer eller ordrebekræftelser fra og informere dem om, at du er blevet udsat for identitetstyveri.
• Vær ekstra opmærksom på den post som du modtager og tjek, at du er registreret med den rigtige adresse hos posten.
• Anmod om en frivillig kreditstop fra kreditoplysningsbureauerne. Ved at gøre dette kan du forhindre uvedkommende i at optage kredit i dit navn.

Udover at sætte gang i de ovennævnte tiltag, så kan det også være betryggende at rådføre sig med en advokat eller jurist. Især i tilfælde hvor banker eller virksomheder holder dig ansvarlig for deres krav kan det være udfordrende at stå alene i denne konflikt. Hos HELP finder du advokater og jurister, der arbejder specialiseret med identitetstyveri, og som kan vejlede dig i processen samt yde juridisk bistand hvis det skulle blive nødvendigt. HELP samarbejder med forskellige typer virksomheder, organisationer og fagforbund i hele Skandinavien, og her kan du se hvilke partnere, der dækker identitetstyveri.