Identitetstyveri - alt hvad du bør vide om det

Opdateret d. 25/10/2023

Hvad er identitetstyveri?

Identitetstyveri er når nogen bruger din identitet til at tilegne sig varer og/eller tjenester, åbne en bankkonto, søge om kreditkort, lån eller legitimation i dit navn eller registrere telefon- eller andre abonnementer i dit navn. Forholdet er reguleret i straffelovens § 264 e, der lyder som følger:

For identitetsmisbrug straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, der uberettigede:

a) Anvender oplysninger om en anden person, herunder CPR-nummer, navn og billede, til på utilbørlig vis at udgive sig for at være denne person eller

b) Videregiver materiale, hvor der er gjort brug af oplysninger om en anden person, herunder CPR-nummer, navn og billede, til på utilbørlig vis at manipulere denne persons fremtræden.

Hvordan sker identitetstyveri?

Den øgede digitalisering har blandt andet resulteret i, at vi oftere end før deler personfølsom information på nettet. Som regel er det sikkert og trygt, men i nogle tilfælde kan den delte information ende i de forkerte hænder. 

En af de mest almindelige måder, hvorpå en fremmed kan tilegne sig dine personlige oplysninger digitalt, er ved at narre dig til at opgive dine oplysninger gennem et link, som du modtager på SMS eller e-mail. Denne form for svindel kaldes også ’smishing’ eller ’phishing’. Svindleren vil ofte udgive sig for at være fra en troværdig myndighed eller virksomhed som f.eks. Postnord, Spotify, politiet, SKAT eller din bank. I langt de fleste tilfælde fremgår det af SMS’en eller e-mailen, at du vil miste dine penge eller miste adgangen til dine konti, såfremt du ikke straks reagerer på meddelelsen.  

En nyere tendens er, at svindleren hacker en tilfældig persons profil på f.eks. Facebook eller Instagram og derefter udgiver sig for at være vedkommende i mødet med personens kontakter og venner. Det, som umiddelbart fremstår som en reel besked fra en ven, vil faktisk kunne være optakten til et identitetstyveri. 

Derudover kan svindlen ske gennem falske webshops eller på falske hjemmesider. Svindleren kan tillige få adgang til dine konti gennem hacking eller datalæk og derved komme i besiddelse af de personoplysninger, der er knyttet til din e-mail. Oplysningerne kan også komme på afveje ved, at svindleren stjæler din fysiske post. I nogle tilfælde er det personer i nære relationer, som misbruger dine personlige oplysninger. 

Helt generelt vil svindleren ofte spille på ofrets tillid, da de gerne vil udgive sig for at være enten større, seriøse aktører eller en personligt bekendt af ofret for identitetstyveriet.

Hvordan undgår man identitetstyveri?

For at undgå at ens personfølsomme oplysninger misbruges, er det er vigtigt, at man ved, hvordan man beskytter sine oplysninger. Personfølsomme oplysninger kan f.eks. være dit CPR-nummer, betalingskortnummer, login information til din e-mail, bank, e-Boks mv. Vi kommer her med fem gode råd til, hvordan du undgår identitetstyveri: 

1. Opgiv aldrig dine personlige oplysninger til fremmede via telefon, besked, e-mail eller på online formularer. Bankansatte eller politi vil aldrig kontakte dig og bede om personfølsomme oplysninger såsom kortoplysninger eller MitID. Husk også på, at myndigheder kun kontakter dig gennem e-Boks. 
2. Vær bevidst om ikke at bruge den samme adgangskode på flere forskellige login-sider. Udover at anvende unikke adgangskoder på alle websteder, bør du også oprette en totrinsbekræftelse, hvor det er muligt. Det betyder, at du udover dit brugernavn og adgangskode også skal indtaste en engangskode, når du logger ind første gang på en ny enhed. Koden får du f.eks. på SMS eller via en app, der generer koder f.eks. Authenticator.
3. Smid ikke dokumenter ud, der indeholder personfølsomme oplysninger, uden at disse er blevet revet i stykker eller makuleret. 
4. Sæt lås på din fysiske postkasse.
5. Opbevar ikke pinkoder, kodechips eller adgangskoder i nærheden af dit MitID eller PC.

Er du blevet udsat for identitetstyveri?

Der kan desværre gå noget tid, før man opdager, at man er blevet udsat for identitetstyveri. Jo hurtigere du opdager misbrug af din identitet, desto større chance har du for at begrænse den skade og det tab, du potentielt står overfor. Her er nogle af de ting, som du bør være opmærksom på: 

• Du modtager en faktura, regning eller afhentningsmelding for produkter, du ikke har bestilt.
• Du finder transaktioner eller køb på dine konti eller kreditkortregninger, som du ikke kender til.
• Du modtager bekræftelse på kredit eller ændring af kreditgrænse uden, at du har bedt om dette.
• Du modtager et returbrev eller en bekræftelse på en kreditkontrol uden, at du ved hvorfor.
• Du får besked fra posthuset eller andre om, at der er modtaget adresseændring.

Hvis du er blevet udsat for identitetstyveri, bør du foretage følgende hurtigst muligt:

• Anmelde identitetstyveriet til politiet.
• Kontakt din bank og kreditkortselskab, så de kan spærre alle kort og konti, der er blevet anvendt til at foretage uautoriserede transaktioner. 
• Kontakt alle virksomheder, som du har modtaget fakturaer eller ordrebekræftelser fra og informer dem om, at du er blevet udsat for identitetstyveri. 
• Vær ekstra opmærksom på den post, som du modtager og tjek, at du er registreret med den korrekte adresse hos posten.
• Lav en kreditadvarsel på borger.dk. Ved at gøre dette kan du forhindre uvedkommende i at optage lån i dit navn. 

Derudover kan det være betryggende at rådføre sig med en advokat eller jurist. Særligt i de tilfælde, hvor banker eller virksomheder holder dig ansvarlig for deres krav, kan det være udfordrende at stå alene. Hos HELP finder du advokater og jurister, som kan vejlede dig i processen og yde juridisk bistand, hvis det skulle blive nødvendigt.  

HELP samarbejder med forskellige typer af virksomheder, organisationer og fagforbund i hele Skandinavien, og her kan du se hvilke partnere, der dækker identitetstyveri.