IT-ekspert: Det sidste, man skal gøre ved identitetstyveri, er at ignorere det
12 april 2021
Mennesker er for tillidsfulde, når det handler om brugen af vores data og billeder på sociale medier. Det er guf for identitetstyve, og svindlen vil stige, vurderer IT-sikkerhedsekspert, Peter Kruse.
Du er på ferie. Vejret er fantastisk, du har fået lidt kulør på kroppen og en kold drink i hånden. Livet er godt, og det skal dine venner på Facebook og Instagram også se.
Få klik senere har du delt et billede, som du ofte har gjort. Men ved du egentlig, hvem der har adgang til din profil? Eller om dine billeder bruges andre steder? Og har du mødt alle dine Facebook-venner i virkeligheden?
Folk er i bund og grund ikke trænet til at forstå, at der ikke er en validering på internettet. At de profiler, de møder, ikke nødvendigvis er sande. Og i forhold til identitetstyveri, kan alle udgive sig for at være den, man vil ved at stjæle data fra andre og bruge det til at svindle og krænke folk, forklarer Peter Kruse.
Han har siden internettets spæde begyndelse beskæftiget sig med IT-sikkerhed og stiftede i 2003 sikkerhedsfirmaet CSIS, hvor han fortsat er medejer og bestyrelsesmedlem. Han har i mange år fulgt udviklingen i identitetstyveri på internettet tættere end de fleste, og han mener ikke, det har toppet endnu.
”Bordet fanger” på nettet
Man skal betragte sociale medier som et sted, hvor vi reelt ikke ved, hvem vi kommunikerer med, hvis ikke vi har set personen i virkeligheden. Man skal forstå, at der ikke er en identitetssikkerhed på internettet og altid være påpasselig med at dele ting. Man skal også være opmærksom på, at alt, man deler, kan lande mange alle steder og spredes via platforme og netværk. ”Bordet fanger” på internettet, siger han.
Det betyder kort sagt, at internettet aldrig glemmer noget. Heller ikke selv om man fjerner ting igen.
»Vi har som almindelige brugere data, som vi kan gemme, bruge og dele, som vi vil. Man kan godt fjerne en deling, men vi har aldrig kontrol med det, der følger efter, når data er delt. Mange oplever, at data er ude af hænderne på dem, når de deler på nettet, fordi svindlere har nået at få fat i det,« forklarer Kruse.
Hævn og penge
»Disse såkaldte romance scams ser vi rigtig mange af. Det er et område i markant vækst, for det er utrolig nemt at finde en profil og tømme den for indhold og billeder og så oprette en ny, falsk, troværdig profil. Når det oven i købet er ret let af stjæle folks cpr-nummer, bliver den økonomiske svindel utrolig nem, hvis du har en falsk profil,« lyder det fra Peter Kruse.
Er det nogle bestemte typer af mennesker, der bliver snydt?
»Ja. Ser vi på romance scams er det typisk single kvinder mellem 40 og 70 år. Det er en stor gruppe, som er mere åbne og tillidsfulde, og så udleverer de fortrolige oplysninger eller giver penge til en falsk profil, de har lært at kende og stoler på, men aldrig mødt i virkeligheden. Den anden gruppe er mænd over 60 år, som typisk udsættes for økonomisk kriminalitet og får stjålet persondata. Meget svindel er startet med, at man har udleveret for mange oplysninger og for sent opdaget, at der er noget galt,« siger Peter Kruse.
Det kan hurtigt gribe om sig i fart og omfang, og man kan sagtens risikere at skulle ringe til over 50 kreditorer for at forklare, at det ikke er ”mig”, der har lånt penge eller bestilt varer. Derfra kan det blive et slagsmål med fogeden eller i byretten, og oven i det er der den menneskelige følelse af at være krænket og misbrugt. Verden kan hurtigt ramle sammen for én i den situation, tilføjer sikkerhedseksperten.
Hård, digital verden
Ud over økonomisk vinding er hævn en meget central årsag til identitetstyveri. Forsmåede eks-kærester, tidligere ægtefæller, familiemedlemmer, venner eller bekendte, som er blevet sure over noget, kan kanalisere deres had og vrede ud med altødelæggende konsekvenser for ofrene ved at stjæle deres personlige oplysninger og bruge dem til at krænke eller få penge ud.
Er der noget, man aldrig må gøre, hvis man bliver udsat for identitetstyveri?
Det sidste, man skal gøre, er at tro, at det går væk af sig selv. Mange går i panik, men er man først havnet i en alvorlig sag, må man ikke ignorere det. Den digitale virkelighed er på mange måder hård og uforsonlig.
Fakta: Peter Kruses råd hvis uheldet er ude:
- Kontakt omgående politiet og din bank. De kan måske få stoppet spredningen af misbruget og sætte en prop i overførsler af penge, hvis du ikke længere selv har kontrol over din nem-id.
- Kontakt kommunen og andre relevante offentlige myndigheder og gør opmærksom på, at dine personlige oplysninger bliver misbrugt.
- Kontakt dit forsikringsselskab, som måske kan hjælpe dig med at få erstattet det tabte.
- Tal med din familie og venner om det. Mange oplever svindlen som et tabu, men de har brug for at tale med folk om det misbrug og krænkende adfærd, de er blevet udsat for.
