Spring til indhold
Min side

Undgå svindel på Black Friday

Læs mere om, hvordan du klæder dig bedst muligt på til at shoppe online på Black Friday og bliv klogere på, hvordan du tjekker hjemmesiders troværdighed samt hvad du skal være opmærksom på. Dertil kan der også være udfordringer med levering og andet i forbindelse med Black Friday. Her har vi også gode råd til, hvordan du kan gribe det an.

Indholdsfortegnelse

Anchor tag: 1

Sådan forebygger og undgår du bedst muligt svindel på Black Friday  

Black Friday er en sand forbrugsfest og der kan gøres mange gode tilbud, men det er også en sand fest for svindlere. Da hele internettet svømmer over med tilbud, kan det være svært at skelne mellem falske hjemmesider. Heldigvis er der ting du kan gøre for at undgå at blive svindlet på nettet.  

Man skal desuden altid være opmærksom på mails eller sms’er med tilbud, som virker for godt til at være sandt.  
 
Herudover oplever mange i øjeblikket, at de modtager links til DAO, hvor man skal købe levering. Det er her vigtigt at tjekke, hvem man overføre penge til når man swiper sit MitID.  

Anchor tag: #2

Tjek hjemmesiden troværdighed  

Det er altid en god ide at tjekke, om hjemmesiden har gode anmeldelser på f.eks. Trustpilot.  

Derudover kan man tjekke troværdigheden ved at se om der oplyses et CVR-nummer og tjekke om det findes i CVR-registret på https://virk.dk/. 

Man kan også med fordel se om ejeren af domænet virker troværdig ved at slå domænet op på .dk-domæner | Punktum dk 

Det er også vigtigt at holde øje med om billeder og priser på hjemmesiden virker realistiske og om der er lidt for mange stavefejl.  

Anchor tag: #3

Der er blevet hævet penge på din konto, men varen er ikke kommet

Hvis du har købt og betalt for en vare, men den ikke kommer til tiden, kan man med fordel kontakte hjemmesiden, hvor man har købt varen og rykke for levering. Især efter store tilbudsdage som Black Friday, kan der være forsinkelser på ens varer.  

Hvis leveringer er forsinket så meget, at de må betragtes som væsentligt, vil man som køber kunne hæve købet overfor sælger, jf. Købelovens § 21, stk. 1. Hvis du har betalt med et betalingskort, kan banken i nogle tilfælde være behjælpelig med at få pengene tilbage.  

Anchor tag: #4

Når skaden er sket 

Hvis du er blevet snydt på nettet eller er kommet til at oplyse dine oplysninger på et falsk link, skal du hurtigst muligt få spærret dit kort. Det kan du enten gøre via din bank app eller ved at ringe til banken.

Hvis skaden er sket, og pengene er trukket fra din konto, skal du lave en indsigelse til banken. Desuden kan du med fordel anmelde svindelen til politiet, så hjemmesiden kan lukkes. 

Læs også

Marc gjorde et scoop

Online afpresning